Start Submission Become a Reviewer

Reading: Krigsførelsens Kredsløb 2.0 – Kapabilitetskredsløbet

Download

A- A+
Alt. Display

Practice-oriented Articles

Krigsførelsens Kredsløb 2.0 – Kapabilitetskredsløbet

Author:

Karsten Marrup

Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, DK
X close

Abstract

This article analyzes the Danish model ‘Krigsførelsens Kredsløb’ (Warfare Cycle) in order to optimize and further develop the model. The aim of the article is twofold: to develop the model and to provide a guide for using it.

The analysis shows that the model needs a redesign and a new name. The three components: doctrine, technology, and organisation are combined into a circle, highlighting that an object’s ability is conditioned by the three central components. Hence, the keyword for the centre is ‘conditioned’, meaning that the ability of an object is conditioned by the harmony between its doctrine, technology, and organisation. The outer components representing society are combined into a ring, doing away with the notion that they influence each other and that they are separate. The keyword for the ring is ‘defined’, meaning that the ring defines the conditions for the object. Another ring is added, showing that the object and the surrounding society always are influenced by the context in which they function. Hence, the keyword for the outer ring is ‘influenced’. Finally, the name ‘Krigsførelsens Kredsløb’ (the Warfare Cycle) is changed to ‘Kapabilitetskredsløbet’ (Capability Cycle), since the Cycle is not a model for analysing Warfare.

The second and third part of the article provides a number of possible analysis that the Capability Cycle can facilitate and show how to use the model.

 

Resumé

Denne artikel analyserer Krigsførelsens Kredsløb med henblik på at optimere og udvikle modellen. Artiklen har to formål: at udvikle modellen og give en introduktion til brugen af den.

Analysen viser, at modellen både har behov for et redesign og et nyt navn. Elementerne doktrin, teknologi og organisation i den inderste ring kombineres til en cirkel for at fremhæve, at et objekts evne er betinget af disse tre elementer. Derfor er nøgleordet for cirklen ’betinget’, hvilket understreger, at objektets evne er betinget af, at der er harmoni mellem doktrin, teknologi og organisation. Elementerne i ringen uden om, som repræsenterer samfundet, samles i en ring og gør op med ideen om deres indbyrdes indflydelse på hinanden, og at de er separate. Nøgleordet for denne ring er ’rammesat’, da det omkringliggende samfundet sætter rammerne for objektet. Derudover tilføjes der en ny ring for at vise, at objektet og det omgivende samfund altid agerer i en større kontekst. Nøgleordet for omverdenen er ’påvirket’. Herudover ændres navnet fra Krigsførelsens Kredsløb til Kapabilitetskredsløbet, da Krigsførelsens Kredsløb ikke er anvendelig til at sige noget om krigsførelse.

I anden og tredje del af artiklen vises en række analyser som Kapabilitetskredsløbet kan understøtte, samt hvordan modellen kan bruges til disse.


Nøgleord: Analysemodel; hypotesegenerering; doktrin; Krigsførelsen Kredsløb; Kapabilitetskredsløbet doktrin; organisation; teknologi

How to Cite: Marrup, K. (2020). Krigsførelsens Kredsløb 2.0 – Kapabilitetskredsløbet. Scandinavian Journal of Military Studies, 3(1), 239–248. DOI: http://doi.org/10.31374/sjms.80
33
Views
6
Downloads
  Published on 16 Nov 2020
 Accepted on 03 Jul 2020            Submitted on 15 May 2020

Indledning

Krigsførelsens Kredsløb er i Forsvaret en velkendt model, der har været anvendt i årevis. Men på trods af det, er det ikke en model, der er synderligt velbeskrevet. En ting er, at den ikke er akademisk funderet, og der ikke er gennemført ret mange forsøg på at beskrive og kvalificere modellen. En anden ting er, at den netop derfor alt for ofte er blevet fejlanvendt og brugt som redskab til analyser, den ikke er brugbar til.1

Denne artikels formål er først og fremmest at underkaste Krigsførelsens Kredsløb et kritisk blik for at kunne bidrage med en tiltrængt videreudvikling af modellen. Dette er gjort i et helhjertet forsøg på at optimere modellen og dens anvendelse. Derfor omhandler den sidste del af artiklen om en forklaring af Krigsførelsens Kredsløb 2.0, herunder en angivelse af, hvordan studerende og andre brugere af modellen kan lade sig inspirere af de forklaringsfaktorer, der følger med beskrivelsen af modellen.

Ud over et bidrag til diskussion af modellen og dens anvendelse er hensigten med artiklen således også at give kommende brugere en brugsvejledning til min model – en slags manual om man vil.

Artiklen rummer tre hoveddele: I første del beskriver jeg Krigsførelsens Kredsløb og argumenterer for, at man med fordel kan tilføje modellen en tredje ring, der tydeliggør, at Forsvaret eksisterer og udvikler sig inden for såvel en national som en international ramme. Del 1 rundes af med at udvikle den kendte model til en ny opgraderet model: Krigsførelsens Kredsløb 2.0, som jeg navngiver Kapabilitetskredsløbet. Del 2 er viet et forsøg på at beskrive den opgraderede models anvendelsesmuligheder. Konkret viser jeg, hvordan modellen kan bruges til at opstille afprøve forskellige hypoteser. Endelig bruger jeg del 3 til at demonstrere, hvordan man helt konkret kan bruge modellen og bringe modellens forklaringsfaktorer i anvendelse. Jeg afslutter artiklen med en konklusion og perspektivering.

Del 1: Krigsførelsen Kredsløb

Modellen

Modellens historiske baggrund er beskrevet så udmærket allerede i Søren Sjøgrens og Søren Nørbys introduktion til dette temanummer (Sjøgren og Nørby 2020), og Søren Sjøgren (2020) har i sit lige så udmærkede videnskabsteoretiske bidrag en gang for alle fastslået, at Krigsførelsens Kredsløb er en model og ikke, som ellers ofte påstået, en teori. Vi springer derfor direkte til kritikken af modellen.

Hensigten med modellen er jf. Jensen følgende: “Krigsførelsen Kredsløb er et forsøg på dels at anskueliggøre […] den militære sammenhæng mellem doktrin, teknologi og organisation, dels den større sammenhæng mellem den militære enheds sammensætning af disse tre elementer og det omgivende samfund” (Jensen 2003: 8). Han skriver endvidere: “Formålet med Krigsførelsens Kredsløb er, at man til enhver tid og i ethvert samfund ud fra kendskab til alle eller dele af de elementer, der indgår, kan forklare eller forudsige, hvorfor elementerne har eller kommer til at have den natur, som de har” (Jensen 2003: 8). Sagt med andre ord er det altså meningen, at man ved at analysere et givent objekt ud fra modellens enkelte elementer og sammenholde disse med hinanden, skal kunne redegøre for, hvorfor de ser ud, som de gør, eller hvordan man forventer, at de vil se ud i fremtiden. Dette er fordi de enkelte elementer har indflydelse på hinanden: “De enkelte elementer, som indgår i kredsløbet – organisation, teknologi og doktrin – er derfor gensidige forudsætninger for hinanden og påvirker hinanden, og det er arten af den påvirkning, der er afgørende, når våbenteknologiens indflydelse på krigsførelsen skal identificeres” (Bergstein 1985: 54).

Som det fremgår af Figur 1, omhandler den inderste cirkel om sammenhængen mellem Forsvarets teknologi, Forsvarets doktriner og Forsvarets organisation. Hvert af de enkelte elementer påvirker hinanden og en ændring i et element kan eller bør medføre en ændring i de øvrige. Det ligger implicit i moddellen, at der er en sammenhæng mellem de tre elementer. Det er denne sammenhæng, der er den centrale del af modellen. Præmissen er, at en ændring i et element kan eller bør have indflydelse på de andre elementer på grund af elementernes indbyrdes sammenhæng. Man kan fx forsvare, at en organisationsændring ikke nødvendigvis tilsiger en ændring i et eller begge de andre elementer. Modellen viser bare, at det er muligt, at en sådan ændring enten kan eller bør forekomme.

Figur 1 

Krigsførelsens Kredsløb.

Man må naturligt stille sig selv det spørgsmål, om ikke der er andre elementer end doktrin, organisation og teknologi, der påvirker en militær organisations funktionsbetingelser. Og svaret er naturligvis jo. Fx spiller etos og træning også en rolle, men modellen skal ikke ses således, at den udelukker alt andet end doktrin, organisation og teknologi. Modellen fremhæver, det skaberne så som, de tre vigtigste elementer.

På samme måde peger modellen på, at der i den ydre ring ses at være en påvirkning mellem samfundets ideologi, udviklingsniveau og politiske struktur. Det fremgår ikke umiddelbart af den udgave af modellen, der er vist ved Figur 1, om den yderste ring har indflydelse på den inderste ring, eller om den inderste ring skulle have nogen indflydelse på den yderste. Svend Bergstein (1985) forholder sig i sin artikel kun til det indre kredsløb, men han indikerer tydeligt, at det indre kredsløb er rammesat af det ydre. Om ikke andet kommer Carl von Clausewitz (2010) til hjælp med aksiomet: Krig er en fortsættelse af politik med andre midler. Det er i Clausewitzs optik utænkeligt, at den inderste ring frigør sig fra den yderste og agerer uden for politisk kontrol. Selvom modellen ofte beskrives som værende ganske unik, så er ideen om sammenhæng mellem Forsvaret og det politiske niveau ingenlunde unik. Clausewitz skriver fx videre: “at krig kun er en del af det politiske samkvem, altså slet ikke noget selvstændigt” (Clausewitz 2010: 96). Sammenhængen mellem Forsvaret og det politiske niveau fremgår også af John Baylis, James Wirtz og Colin Gray (2010), hvor potentielle kilder til strategisk kultur opdeles i tre kategorier; fysiske, politiske og sociale/kulturelle. I listen over kilder finder man: teknologi, militær organisation samt “defining texts” (doktriner) som en henholdsvis fysisk, politisk, social/kulturel kilde til strategisk kultur, svarende til kredsløbets inderste ring. Endvidere finder man i samme kategorier: ressourcer, politiske styreform og “myths and symbols” (Baylis, Wirtz & Gray 2010: 91) svarende til kredsløbets yderste ring. Så selvom modellen i sit design måske er unik, så er indholdet og den italesatte sammenhæng mellem Forsvaret og det politiske niveau det ikke.

I Faggruppe KRIH/STAT lærebog fra Hærens Officersskole fra 1994 fremgår en model, hvor der er pile mellem den indre og den ydre ring. Figuren er blandt andet illustreret i Jensens opgave fra 2003 med en henvisning til faggruppen (Jensen 2003:3). Der er således ingen tvivl om, at modellen har til hensigt at påvise, at der er en sammenhæng mellem elementerne i den inderste og yderste ring.

Igen kan man stille spørgsmålstegn ved, om det lige netop er samfundets økonomiske udviklingsniveau, ideologi og politiske struktur, der er de vigtigste ellementer til at sætte rammer for objektet i midten. Fx kan man med rette hævde, at kultur og religion også er vigtige faktorer, men modellen peger på de tre vigtigste elementer jf. modellens fædre. I sin analyse bør man naturligvis også inddrage andet, der er kontekstuelt relevant.

Modellen er altså skruet sådan sammen, at der ses at være en direkte påvirkning mellem alle elementerne i hver ring, samt at elementer i de to ringe har indbyrdes indflydelse på hinanden – eller kan have det. Det er jo som nævnt ikke givet, at en ændring i et element nødvendigvis fører til ændring i de andre. Pile eller ej så viser modellen også, at der er en sammenhæng mellem den inderste og yderste ring; den yderste ring sætter rammerne for den inderste ring. Det er samfundet i sin helhed, der med afsæt i ideologi, udviklingsniveau og styreform definerer rammerne for elementerne i den inderste ring. Den indbyrdes sammenhæng mellem de to ringe kan dog også skabe påvirkning indefra og ud. Forsvarets ressourcer lægger begrænsninger på politikernes brug af Forsvaret, idet der er en grænse for til hvad, hvor ofte og hvor længe Forsvarets kapaciteter kan anvendes. Der er således i nogen grad en gensidig påvirkning mellem de to ringe.

Men der mangler noget i modellen. Det nationale samfund agerer i en international kontekst, der påvirker nationens mulighed for at agere. Først og fremmest politisk, hvor verdensordenen samt samfundets relationer til sine naboer, allierede mv. påvirker samfundets handlemuligheder.2 Det vil naturligvis variere fra stat til stat, men for en småstat som Danmark er denne påvirkning afgørende. Herudover spiller geografiske forhold (fx topografi, klima og vejr) en væsentlig rolle for den militære evne til at kæmpe. Derfor bør der tilføjes yderligere en ring, der fremhæver de vigtigste påvirkninger fra verden omkring samfundet, når man skal anskue, om et objekt har de bedste betingelser for at kunne fungere optimalt.

Samlet set betyder det i relation til Forsvaret, at modellen foreskriver, at Forsvarets evne til at kæmpe er betinget af Forsvarets teknologi (hvilket udstyr der er til rådighed), Forsvarets doktrin (hvordan man påtænker at bruge det) og Forsvarets organisation (hvor mange ressourcer der er til rådighed, hvordan det er organiseret og ledet). Evnen til at kæmpe er rammesat af det omgivende samfund, der igen påvirkes af den omkringliggende verden. Derudover er der også en påvirkning indefra og ud. Det betyder også, at modellens muligheder som analysemodel udvides. Fra at være en model med fokus på et givet objekts evne, kan analysen tage udgangspunkt i andre forhold – mere herom senere.

Opgradering af modellen

Som nævnt finder jeg, at modellen mangler en tredje ring. Men den kan også bruge et løft på et par andre områder. I dette afsnit vil jeg derfor kaste mig over en opgradering af modellen.

Lad os begynde med den inderste ring. For at undgå forvekslinger med noget, der endeløst kører rundt og for at illustrere, at objektet man analyserer er et hele, er den inderste ring skiftet ud med en cirkel og tilføjet ordet ’Evne’. På den måde ekspliciteres modellens præmis om, at et objekts evne til at udføre sin opgave, er betinget af harmonien mellem teknologi, doktrin og organisation. Stilistisk er de tre elementer i cirklen lige store, selvom man kan argumentere for, at det typisk er teknologien, der er årsag til de største ændringer. ’Forsvaret’ er fjernet fra de tre elementer, da modellen ikke kun kan anvendes til Forsvaret som et hele og ej heller kun er anvendelig i militær kontekst.3

Cirklen (Figur 2) er genstandsfeltet for analysen af et givent objekt. Ordet ’objekt’ er valgt i stedet for ’enhed’, da enhed i militær kontekst har en specifik betydning, hvorimod et objekt kan være alt fra et forsvar, til et værn, en enhed eller sågar en enkelt genstand som fx en kampvogn. Uanset om modellen bruges som analyseværktøj af et civilt eller militært objekt, vil resultatet sige noget om objektets evne til at fungere optimalt. Evnen er primært betinget af harmonien mellem de tre hovedelementer: teknologi, doktrin og organisation. Men der kan som nævnt være andre elementer, der har indflydelse på analysen af evnen. Er elementerne optimeret til det formål, man ønsker at anvende dem til? Har man trænet som en enhed? Har man trænet med teknologien? Er man motiveret og har moral til at gennemføre de pålagte opgaver? Et er, om man er organiseret korrekt, men er lederen også et talent – et geni om man vil (Clausewitz 1976: 100)? Disse ting med flere kan man også tage med i sin analyse af objektets evne, hvis man fx ønsker at analysere på evnen til at kæmpe og vinde. Da modellen også skal tjene til undervisningsbrug, skal den lægge op og opfordre til, at den studerende selv tænker over, hvad der i den givne kontekst er med til at påvirke objektets evne. Derfor skal der ikke tilføjes flere elementer i modellen. Den studerende må selv forholde sig refleksivt til, om der er yderlige elementer, der kan have indflydelse på objektet i den givne kontekst. Her er det således op til brugeren af modellen ikke at lade sig indskrænke, men at lade sig inspirere og inddrage de for den enkelte analyses rette elementer. Centralt står dog stadigvæk de tre hovedelementer: teknologi, doktrin og organisation.

Figur 2 

Genstandsfeltet for evnen af et objekt.

Som tidligere beskrevet definerer det omkringliggende samfund rammerne for objektet og elementerne i cirklen. I den oprindelige model beskriver den yderste ring samfundets delelementer og viser med pilene den gensidige påvirkning, elementerne har på hinanden. Jeg har valgt at illustrere det som en samlet ring, i stedet for tre elementer (Figur 3). Samfundet er et hele og ikke tre delelementer, der svæver frit rundt. Jeg mener ikke og har ikke kunnet finde belæg for, at modellen har til formål at generere svar på, hvorfor eller hvordan et samfunds økonomiske udviklingsniveau påvirker dets ideologi eller politiske struktur. Jeg finder heller ikke, at der er belæg for at postulere, at et samfunds økonomiske udviklingsniveau har indflydelse på dets politiske struktur. Derfor er pilene, der indikerede denne påvirkning, fjernet. Om det er nødvendigt med flere forklaringsfaktorer i forhold til den oprindelige model, kan naturligvis diskuteres, men ved at fastholde de tre oprindelige lægger modellen op til, at den studerende selv undersøger, hvilke forklaringsfaktorer, der ellers ses relevante i den givne kontekst. Fx kan man i konteksten af Vietnamkrigen analysere folkestemningens indflydelse på den amerikanske politik og strategi for krigen og dennes indflydelse på den militære evne.

Figur 3 

De nationale rammer og samfundets påvirkning.

Læg mærke til, at der er pile, der peger i begge retninger mellem objektet og ringen udenom. Objektets evne påvirker som nævnt tidligere det politiske råderum, hvorfor modellen illustrerer, at der er tale om en gensidig påvirkning mellem objektet og den omkringliggende ring. Der er tilsvarende andre eksempler på, hvordan det omkringliggende samfund bliver påvirket af Forsvaret fx i form af arbejdspladser i udkantsområder. Stilistisk er pilene lige tykke i hver retning, men idet Forsvaret er under politisk kontrol og ikke den anden vej rundt, så er påvirkningen alt andet lige størst udefra og ind i modellen.

Den oprindelige model mangler en illustration af omverdens indflydelse på samfundet og objektets evne. Det er ikke ligegyldigt under hvilke forhold, et objekts evne skal bringes i spil. Der er mange ikke-nationale faktorer, der kan have afgørende indvirkning på samfundets indflydelse på objektet eller direkte påvirke objektet (Figur 4). Fx betyder topografi, klima og vejr – hvilket alle tre er delelementer af emnet geografi – meget for indsættelsen af militære styrker og for deres potentielle kampkraft. International politik og verdensorden præger også det nationale samfund, der omgiver objektet. I konflikten i Libanon i 2006 oprettede det Israelske forsvar en Youtube kanal, hvor de med combat camera teams og film fra deres droner dokumenterede og offentliggjorde offensive handlinger (Shavit 2016: 175). Formålet var blandt andet at fremstille (og udstille) Hizbollahs måde at kæmpe på for herigennem af opnå international forståelse for Israels egne handlinger og ret til at forsvare sig. Doktrinen for gennemførelse af operationer, blev direkte påvirket af samfundets behov for international anerkendelse af retten til selvforsvar.

Figur 4 

De ydre rammer for samfundet – omverdenen.

Jeg anser de tre elementer i ringen for de mest fundamentale og dermed vigtigste. Det skal dog ikke afholde brugeren af modellen fra at reflektere over, hvilke andre faktorer, der er afgørende for netop den analyse, brugeren er i gang med. De tre angivne elementer må derfor ikke tolkes som en komplet og udtømmende liste.

Når man betragter den opdaterede model, kan man se, at et givent objekt altid udgøres af tre elementer, der er centreret i modellen. Inde i cirklen påvirker de enkelte elementer hinanden, og der skal være harmoni mellem elementerne for, at objektet kan fungere optimalt. Udenom sætter samfundet rammerne for objektet. Tilsvarende bliver både samfundet og objektet påvirket udefra af omverdenen. Pilene, der peger begge veje, viser, at der også sker påvirkning indefra og ud. Samfundets politikere kan påvirke sine allierede, og objektet er med til at definere, hvilket handlerum samfundet har på den internationale scene. At pilene i modellen er lige tykke skal på ingen måde ses som et udtryk for, at påvirkningen er lige stor i alle sammenhænge. Danmark kan som småstat ikke forvente at påvirke det internationale samfund i nær samme grad, som omverdenen påvirker Danmark. Bruges modellen i en amerikansk kontekst, kunne man til gengæld hævde, at påvirkningen er størst indefra og ud, når det gælder de to ringe.

Lad mig endnu en gang understrege, at modellen skal anvendes med omtanke. Den fremhæver nogle grundlæggende vigtige parametre, men det er brugeren, der skal lægge til eller trække fra for at gennemføre den mest hensigtsmæssige analyse i en given kontekst.

Titlen

En sidste kritik af modellen skal omhandle titlen: Krigsførelsens kredsløb. Kan modellen bruges til at sige noget om krig eller krigsførelse? Nej, på ingen måde. Modellen kan som ovenfor beskrevet anvendes til at analysere et objekts evne til at løse en opgave. Modellen kan bruges til at analysere sammenhængen mellem de betingelser, rammer og påvirkninger som et objekt skal fungere i. Krigsførelse er dynamisk og i konstant bevægelse, hvor modellen kun kan medvirke til en analyse af et øjebliksbillede. Så lad os en gang for alle slå fast, at Krigsførelsens Kredsløb på ingen kan måde bruges til at sige noget om krigsførelse.

Er der tale om et kredsløb? Et kredsløb kan jf. Den Danske Ordbog være flere ting: En gentagende ubrudt bevægelse i kredsformet bane omkring et centrum – fx en satellit i kredsløb om Jorden; blodets bevægelse rundt om i organismen – især med tanke på samspillet med hjerte, lunger og andre vitale organer; et system af elektriske komponenter, der alle er indbyrdes forbundne; kæde af tilbagevendende processer eller begivenheder, der udgør et lukket system (Den Dankse Ordbog u.å.). Hvis man ser samspillet mellem de enkelte elementer i modellen som komponenter, der alle er indbyrdes forbundet i et system og/eller begivenheder, der udgør et lukket system, bliver man nødt til at anerkende, at modellen i en eller anden udstrækning kan bære navnet kredsløb.

Så vi står altså tilbage med en model, der kan sige noget om et objekts evne, og det kredsløb objektet er en del af. Af samme årsag vil jeg hævde, at titlen bør ændres til Kapabilitetskredsløbet. Dette stemmer også meget godt overens med, at vi bruger titlen the Capability Cycle, når vi omtaler modellen på engelsk.

Men hvad er det, man får ud at lave en analyse med Kapabilitetskredsløbet som guide, og hvilke hypoteser kan den være med til at genere og afprøve for brugeren? Kan man fx bruge den til at sige noget om, hvad anskaffelsen af F-35 betyder for Flyvevåbnet og Forsvaret, eller hvorfor det gik, som det gik i 1864? Disse spørgsmål vil jeg behandle i de næste del, hvor jeg vil behandle modellens muligheder for at danne og afprøve hypoteser.

Del 2: Hypotesegenerering

Lad os endnu engang slå fast, at Kapabilitetskredsløbet, som argumenteret i Sjøgrens (2020) bidrag til dette temanummer, er en model og ikke en teori. Det er en analysemodel, der giver brugerne en konceptuel prisme til at kunne beskue et objekt, der i kraft af modellens design umiddelbart tænkes at være af militært islæt. Jeg vil med et eksempel senere dog påvise, at modellen kan anvendes til at analysere enhver organisation eller enhed.

Modellen fungerer ud fra en præmis om, at de tre elementer i den inderste ring er indbyrdes afhængige, og at en ændring i det ene element kan eller bør medføre en ændring i de øvrige. Endvidere er præmissen den, at kun når elementerne er tilpasset til hinanden, fungerer objektet, der analyseres, optimalt. Denne gensidige påvirkning skal med andre ord være i harmoni. Doktrinen skal passe til teknologien og organiseringen af objektet, skal passe til såvel doktrinen som teknologien. Andre brugere af modellen, har brugt udtrykket balance, og at der skal være balance mellem elementerne i objektet. Men balance handler om ligevægt, og der kan ikke være ligevægt mellem tre elementer, der af natur er vidt forskellige. Til gengæld kan der skal være harmoni mellem dem, i den forstand, at de skal være tilpasset og afstemte med hinanden. Formålet med en hver organisation må netop være at skabe denne harmoni, så organisationen kan fungere optimalt. Med dette blik kan det således læses af modellen, at hvis der kommer en ændring i et eller flere af elementerne i cirklen, og denne ændring ikke medfører de nødvendige ændringer i de andre elementer, så opstår der en disharmoni mellem elementerne. Disharmoni vil i en militær kontekst medføre en reduktion i kampkraften eller som minimum, at den potentielle kampkraft ikke udnyttes optimalt.

Jensen (2003) opstiller følgende formel for modellen for anvendelse af modellen:

“X = F(DOKTRIN, TEKNOLOGI, ORGANISATION), hvor X optimeres under følgende betingelser: samfundets økonomiske udviklingsstade, politiske struktur og ideologi.” Endvidere skriver han: “For at denne ligning skal give mening, må man definere hvilken enhed X måles i” (Jensen 2003: 8). Han konkluderer, at Krigsførelsens Kredsløb et udtryk for objektets evne. Hvilket kan formuleres således.

Objektets evne (X) til opfyldelse af det fastsatte formål er en funktion af samspillet mellem doktrin, teknologi og organisation i den entitet, der skal opfylde formålet. Evnen optimeres under de betingelser, der opstilles af det omgivende samfund.4

Bergstein skriver på samme måde om målingen af den militære evne som et formål med modellen. Bergstein påpeger dog, at der er et problem omkring måling af evnen, da en lang række yderligere faktorer også spiller ind på evnen, såsom førerens talent og forståelse for kampen, stress, frygt, vilje mv. samt ikke-menneskeskabte påvirkninger som fx geografi og vejr (Bergstein 1985: 74). Det betyder ifølge Bergstein, at udviklingen på slagmarken kun kan forudsiges til en vis grad, og at det er umuligt at sætte et kvantificerbart tal på en analyse af objektet (Bergstein 1985: 54).5

Jensen og Bergstein opstiller hermed to formål med modellens inderste ring: Dels at kunne vurdere et objekts evne til at kæmpe på baggrund af en analyse af harmonien mellem de tre elementer i objektet. Dels at kunne analysere et styrkeforhold, når to objekter sammenlignes. Herudover har Jensen som beskrevet i Del 1 også anført, at modellen kan bruges til at forklare eller forudsige, hvorfor et element antager en bestemt form. Tilføjelsen af den tredje ring giver endnu en dimension til modellen, da den også kan bruges til at anskue årsagssammenhænge i politiske beslutninger. Modellen foreskriver, at folketingsbeslutninger, om udsendelse af styrkebidrag både påvirkes af den yderste ring og cirklen. Herudover er beslutningen truffet med baggrund i nationens – i dette tilfælde Danmarks – ideologi, styreform og økonomiske udvikling. Der vil naturligvis kunne være andre elementer, der har præget beslutningen, men modellen foreskriver, at de ni elementer, der fremgår eksplicit, er de mest afgørende.

Med denne forståelse af modellen kan vi opstille og afprøve flere forskellige hypoteser og undersøgelser med modellen:

Eksempel 1. Hvordan vil en ændring i fx teknologi influere på doktrin og/eller organisation? Her er fokus på harmonien i objektet, og hvad der sker, når et eller flere elementer ændres. Modellen foreskriver, at en ændring vil kunne skabe disharmoni, og at der skal en ændring til for, at objektet fungerer optimalt. Hypotesen kan fx være, at anskaffelse af F-35 i Forsvaret kræver, at Flyvevåbnets og Forsvarets doktriner skal tilpasses, hvis F-35s potentiale skal udnyttes optimalt. Med denne hypotese vil analysen skulle vise, hvad den nye teknologi byder på, og om Forsvaret (in casu Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og specialoperationsstyrkerne) doktrinært og organisatorisk er tilpasset denne teknologi.

Eksempel 2. Et givent objekts evne til at fungere optimalt, uanset om det er et samlet forsvar, et værn, en enhed eller noget helt andet. Her ligger fokus også på harmonien i objektet, rammerne det agerer under og udefrakommende påvirkninger. Hypotesen kan fx være, at Kevin Magnussens manglende podiepladser i Formel 1 skyldes hans bil. For at afprøve hypotesen må man analysere Kevin Magnussens evne til at vinde Formel 1 løb og analysere, om hans bil (teknologi) passer med hans kørestil (doktrin) og om organisering af kører, pit crew og teamchef er optimal (organisation). Modellen foreskriver, at man i analysen skal inddrage samfundet, der er rammesættende for objektet. I dette tilfælde hele Haas F1 Team og dets ejers ideologi, økonomi og styreform for at se på kørernes rammer. Herudover skal man inddrage de andre hold, banen og vejret (den omkringliggende verden) for at gøre analysen komplet. I sidste ende vil man med modellens hjælp kunne give et bud på, om det (alene) er bilen (hvilket var hypotesen), eller om det er andre forhold, der er afgørende for de manglende podiepladser.

Eksempel 3. Hvorfor har et objekt en bestemt størrelse eller funktion? Her flyttes fokus fra objektet til samfundet, der har defineret rammerne for objektet samt påvirkningen af den omkringliggende verden på såvel samfundet som direkte på objektet. Igen kan F-35 anvendes som eksempel. Hypotesen kunne være, at Folketinget valgte at købe 27 F-35 primært med baggrund i en økonomisk betragtning. Ved at inddrage alle elementerne fra modellen, kan en analyse bidrage med at afdække, hvilke opgaver det nye kampfly skal løse, hvad det økonomiske råderum var, hvilke fordele og ulemper valget af F-35 medførte for dansk industri, hvem Danmark ønskede at indgå et 30–40 årigt strategisk samarbejde med osv. og dermed give et bud på, om det primært var økonomiske forhold, der var afgørende for, at Danmark valgte lige netop 27 F-35.

Eksempel 4. Hvorfor fik et givent styrkebidrag en bestemt form og størrelse? Fx hvorfor Folketinget besluttede at sende et træningsbidrag fra Hæren til Operation Inherent Resolve i Irak. Forsvarets evne – i dette tilfælde Hærens kapaciteter – sætter muligheder og begrænsninger for kontingentets størrelse, og hvilke opgaver det kan løse. Samfundets forhold til allierede spiller i Danmarks tilfælde en væsentlig rolle i forhold til vores vilje til at deltage i operationen, og geografien udgør en afgørende faktor for, hvordan og hvad der kan indsættes.

Eksempel 5. Styrkeforholdet mellem to objekter kan sammenlignes. Hypotesen kan være, at 27 F-35 samlet set er en mere slagkraftig styrke end 40 F-16. Med modellens hjælp må man give sig i kast med en sammenligning af kampkraften i den nuværende F-16 struktur og den kommende F-35 struktur – fx nuanceret med flere variationer om harmoni eller disharmoni mellem elementerne i cirklen.

Eksempel 6. Hvorfor tabte Danmark krigen i 1864? Hypotesen kan være, at det var tyskernes overlegne teknologi, der var afgørende for udfaldet. Først må det naturligvis undersøges om elementerne i cirklen i begge de to styrker var i harmoni, og hvem der på papiret så ud til at være stærkest, når man sammenligner teknologien, doktrinen og organisationen. Men hvad betød den danske regerings modvilje til at efterkomme de gentagende anmodninger fra Forsvaret om tilbagetrækning? Og hvad med Danmarks anstrengte og arrogante forhold til Tyskland, englændernes manglende vilje til at hjælpe Danmark, landskabet og vejrforholdene omkring Dannevirke og senere ved Dybbøl og Als? Faktorer, der alle spillede en rolle i det samlede forløb.

Der er således masser af muligheder for at bringe modellen i anvendelse og bruge den som prisme til at analysere en lang række forhold, der enten direkte er relateret til et objekts evne eller til objektets funktionsvilkår. Men hvordan gør man så, når man skal bruge modellen til netop dette? Jeg vil i den næste del introducere en metodik for anvendeles af modellen og gennemgå et par eksempler.

Del 3: Operationalisering

Modellen skal bruges til at stille spørgsmål og hjælpe med at finde ud af, hvilke sammenhænge man skal analysere for at finde svar. Først og fremmest skal brugeren starte med at slå fast, hvad det er, der skal analyseres og hvad formålet med analysen er.

Da det centrale i Kapabilitetskredsløbet er objektets evne (kapabilitet), brydes dette ned i enkeltdele, jf. modellens elementer. Så inddrages de øvrige elementer plus, hvad der ellers er kontekstuelt relevant.

Lad os prøve med et kort eksempel: De danske F-16 flys evne til at kæmpe. Idet evnen er betinget af, at der er harmoni mellem elementerne teknologi, doktrin og organisation, er det analysens formål dels at konstatere om dette er tilfældet samt at konkludere, hvad der trækker op eller ned i forhold til den samlede evne. Objektet er de danske F-16 fly. Flyenes evne er luftkamp (air-to-air), angreb af overflademål (air-to-ground) og i begrænset omfang efterretningsindhentning, overvågning samt rekognoscering (ISR). Evnerne er betinget af teknologi (fly og våbens hard- og software), doktrin (måden evnen tænkes bragt i spil på) samt organisation (F-16 struktur herunder logistik, antal fly, piloter, teknikere mv.). Evnen er endvidere betinget af piloternes erfaring, mod, etos mv., hvilket også bør medtages i analysen. Analysen vil pege på, hvad objektets teoretiske evne er.

Herudover kan man gøre evne kontekstuel ved at inddrage cirklernes elementer. Hvilke rammesættende direktiv var/er gældende for en eventuel operation, herunder hvilke regler er der for magtanvendelse, hvilke missionstyper er blevet godkendt på politisk niveau osv. Hvordan var/er vejret, geografien mv. Hermed kan man analysere, hvad den reelle evne var/er i en given kontekst.

Hvis modellen bruges til at analysere en årsagssammenhæng – fx en politisk beslutning om et styrkebidrag – er det denne beslutning, modellen skal hjælpe med at finde svar på. Her bliver det lidt mere kringlet med evnen, da en beslutning ikke er en evne. Til gengæld styrkebidragets evne er en del af beslutningen. Beslutningen indeholder en række faktorer, der i analytisk sammenhæng skal underkastes en analyse ud fra modellens elementer. Fx beslutningen om udsendelse af en fregat til Task Force 1516 og Afrikas Horn.7 Spørgsmål er, hvorfor Folketinget traf beslutning om udsendelse af en fregat i et år til netop denne mission. Her underkastets beslutningens indhold en analyse: Hvorfor en fregat, hvorfor seks måneder, hvorfor denne opgave, hvorfor denne mission, hvorfor dette sted osv.? Det er Folketinget og dermed styrkebidragets omkringliggende samfund, der har truffet beslutningen og dermed sat rammerne for styrkebidraget. Det gør det naturligt at begynde sin analyse fra den midterste ring og se på samfundets rolle i beslutning – hvorfor ønsker Danmark at deltage i denne mission, hvordan passer det med vores ideologi, udvikling og økonomi? Herudover har styrkebidraget en evne, og analysen skal afdække, hvordan Forsvarets kapaciteter påvirkede beslutningen – hvilke muligheder var der? Folketingets beslutning blev ikke truffet i et vakuum. Den yderste ring fordrer, at omverdenen skal tages med i analysen. Anmodningen om et styrkebidrag kom et sted fra – hvor og hvilken påvirkning havde/har opgavestilleren på Danmark? Og hvilken indflydelse havde geografien på både beslutningstager og styrkebidraget?

Som beskrevet i del 2 i artiklen er mulighederne med modellen mange, og tager man udgangspunkt i, hvad formålet med den enkelte analyse er, er der masser af ’guidance’ i modellen til at komme godt rundt i emnet.

Konklusion og perspektivering

Denne artikel har flere mål: Dels har mit mål været at udvikle modellen Krigsførelsen Kredsløb til en version 2.0 for at gøre den mere brugbar og eksplicit. En udvikling der naturligt medfører, at den opgraderede model navngives Kapabilitetskredsløbet. Dels har jeg vist, hvilke muligheder Kapabilitetskredsløbet indeholder som analyseværktøj, og hvordan modellen i praksis kan anvendes.

Som det forhåbentlig ses, så kan Kapabilitetskredsløbet bruges som udgangspunkt for en lang række analyser. Selvom den oprindelige model er udviklet til at analysere militære operative forhold, så kan den – især med den ekstra ring – også anvendes til politiske analyser. Da officerer både skal forstå det operative og det politiske niveau, er modellen velegnet på officersuddannelsen – både i faget militære operationer og i faget strategi.

Det er op til brugeren selv at forestå analysen på den for brugeren mest hensigtsmæssige måde. Brugeren af modellen kan også selv bringe andre elementer i spil end de ni, der fremgår af modellen. Hermed vil jeg gerne fremhæve, at modellen skal give muligheder ikke begrænsninger.

Det kan naturligvis – og det bør det også – diskuteres om Kapabilitetskredsløbet er bedre end den oprindelige model. Kunne jeg fx ikke have angivet flere elementer, når nu jeg selv argumenterer for, at træning, mod, etos, religion og kultur også tit spiller en vigtig rolle? For mig at se er faren dog, at hvis der er for mange elementer, vil de studerende udelukkende analysere på de elementer, der fremgår af modellen, i stedet for selv at søge efter yderligere faktorer, der har indflydelse på den analyse, de er i gang med. Det svære er at identificere netop de faktorer, der i den givne kontekst er de vigtigste – men med den rette forståelse af modellen, er den en rigtig god hjælp til at finde dem.

Notes

1se Sjøgrens (2020) bidrag til dette temanummer. 

3se Michaelsen 2020 for en uddybning heraf. 

4Formuleringen må rettelig tilskrives Jensen (2020), som jeg har sparret med under mit arbejde med modellen, selvom der ikke er tale om et egentligt citat. 

5se også Trautner 2020 for en uddybning af denne pointe. 

6Se mere om Combined Task Force 151 på (Combines Maritime Forces u.å.). 

7Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til NATO’s Operation Ocean Shield som led i den internationale indsats mod pirateri ud for Afrikas Horn kan findes hos (Møller 2009). 

Competing Interests

The author has no competing interests to declare.

Litteraturliste

  1. Baylis, J., Wirtz, J., & Gray, C. (2010). Strategy in the Contemporary World. Oxford: Oxford University Press. 

  2. Bergstein, S. (1985). Om voldens teknologi. Militært tidsskrift, 114, Hentet fra https://www.krigsvidenskab.dk/om-voldens-teknologi 

  3. Clausewitz, C. v. (1976). On War (M. Howard og P. Paret, oversættelse). Princeton: Princeton University Press. DOI: https://doi.org/10.1515/9781400837403 

  4. Clausewitz, C. v. (2010). Om Krig (M. C. Jacobsen, oversættelse). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 

  5. Combined Maritime Forces. (u.å.). CTF 151: Counter Piracy. Hentet fra https://combinedmaritimeforces.com/ctf-151-counter-piracy/ 

  6. Kredsløb. (u.å.). I Den Danske Ordbog. Hentet fra http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kredsl%C3%B8b 

  7. Michaelsen, H. P. H. (2020). Kapabilitetsudvikling – fra symmetrisk model til fokus på opgaven. Scandinavian Journal of Military Studies, 3(1), 265–273. DOI: https://doi.org/10.31374/sjms.83 

  8. Møller, P. S. (2009). Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til NATO’s Operation Ocean Shield som led i den internationale indsats mod pirateri ud for Afrikas Horn. Retsinformation. Hentet fra https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20091BB00059 

  9. Ringsmose, J., & Brøndum, C. (2018). Frihedens pris: så lav som mulig. NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne. Odense: Syddansk Universitetsforlag. 

  10. Shavit, M. (2016). Media Strategy and Military Operations in the 21st Century – Mediatizing the Israeli Defence Forces. London: Routledge. DOI: https://doi.org/10.4324/9781315637624 

  11. Sjøgren, S. (2020). Krigsførelsens Kredsløb i et videnskabsteoretisk perspektiv. Teorier, modeller og virkelighed. Scandinavian Journal of Military Studies, 3(1), 223–238. DOI: https://doi.org/10.31374/sjms.77 

  12. Sjøgren, S., & Nørby S. (2020). Krigsførelsens Kredsløbs hvem, hvad, hvor. Scandinavian Journal of Military Studies, 3(1), 210–222. DOI: https://doi.org/10.31374/sjms.76 

  13. Trautner, J. P. (2020). Kapaciteternes Kredsløb – en analysemodel til vurdering af militære styrker. Scandinavian Journal of Military Studies, 3(1), 249–264. DOI: https://doi.org/10.31374/sjms.81